Sådan spiller du roleplay med AI og beholder historien som din

AI roleplay virker bedst med en scene, der har problemer i sig, og en karakter, der har noget at miste. Disse trin handler om opsætningen, dine ture og at holde et langt rollespil sammenhængende.

Roleplay AI, der giver dig en rolle at spille

Rollespil er en historie, hvor du har en af rollerne. Du bestemmer, hvad din karakter siger og gør, og AI’en svarer som alle andre i scenen: rivalen, den fremmede i baren, kaptajnen, der giver ordrer, vagten ved porten. AI chat roleplay falder fra hinanden, når botten ikke aner, hvad scenen er, så denne side starter med opsætningen. Skriv scenariet med almindelige ord, så spørger AI’en om det, der stadig er åbent, for eksempel hvad din karakter vil, eller hvad de andre synes om dig.

Når du har svaret, vælger du varmeniveau og kapitellængde og går videre til den fulde skriveapp med en gratis konto. Den har en rollespilstilstand, hvor du taler med karaktererne tur for tur, med et foreslået svar klar, når du vil have et, og plads til at skrive dit eget, når du ikke vil.

Bestem, hvem du spiller

Start med din egen karakter, før du bygger verden omkring dem. Én linje er nok, for eksempel en pensioneret tyv, der bliver trukket tilbage til et sidste job, eller en skibslæge på sin sidste rejse. Giv dem én ting, de vil have, og én ting, de aldrig ville gøre, så har AI’en noget at presse imod.

Læg problemer ind i åbningen

De bedste åbningsscener rummer allerede et problem. ”En kro” giver AI’en intet at arbejde med, mens ”en kro, hvor den person, der forrådte dig, lige er gået ind” giver den en hel aften. Skriv problemet ind i din første sætning, så har scenen et sted at gå hen.

Lad spørgsmålene udfylde hullerne

Når du trykker på Fortsæt, stiller AI’en op til tre spørgsmål om det, din opsætning lader stå åbent, for eksempel hvad den anden karakter synes om din, eller hvilken slags historie det er. Svar på dem, der betyder noget for dig, og spring resten over. Hvert svar bringer første scene tættere på den, du forestillede dig.

Spil din karakter, ikke hele castet

I rollespilstilstand giver AI’en stemme til alle andre. Skriv, hvad din karakter siger og gør, og overlad de andre karakterers valg til dem, for et rollespil bliver interessant, når modparten kan overraske dig. Når du sidder fast, så tag et af de foreslåede svar, eller brug det som et hint til dit eget.

Styr uden at bryde scenen

Flyt historien gennem din karakters handlinger. At åbne en dør eller stille et svært spørgsmål ændrer en scene hurtigere end nogen instruktion.
Når en tråd er færdig, så lad din karakter forlade rummet. Et nyt sted bringer nye problemer med sig.
Hvis en anden karakter begynder at opføre sig ukarakteristisk, så hent dem tilbage med noget, din karakter siger til dem.
Til meget lange rollespil kan du føre en kort note over navne og løfter, så du kan tjekke historien mod den.

Afstem varme og længde efter scenen

Før du skriver, vælger du, hvor romantisk historien bliver, og hvor langt hvert kapitel er. Varmen går fra slet ingen romantik til de højeste niveauer for læsere over 18. Et kort første kapitel er en hurtig måde at tjekke tonen på før en lang session.

Tre scener, der venter på din første replik

Hver åbning giver det næste træk til dig. Dit scenarie får sit eget cast.

Eksempel på en åbning

Karavanevagten

Idéen: Jeg spiller en vanæret ridder, der er hyret til at beskytte en skarptunget købmand gennem ørkenen.

Købmanden tæller dine mønter tilbage i sin egen pung, før du er færdig med at bukke. ”Halvdelen nu,” siger Odile Marsh. ”Resten, når jeg når kysten med alle mine tænder i behold.” Bag hende venter karavanen i heden: fire kameler og en låst kasse, som ingen må røre. Du bærer stadig din ridderkappe, selv om våbenskjoldet er skåret af. Hun bemærker det. Hun bemærker alt, viser det sig, også at du tjekker højdedraget, før du tjekker vandet. Den anden aften er kuskene holdt op med at tale med dig, og Odile er begyndt. Hun sidder over for dig ved bålet med støvlerne af og et kort på knæene og stiller spørgsmål, hun allerede kender svarene på. ”De siger, du tabte en turnering med vilje,” siger hun. ”For penge.” Ilden knitrer mellem jer. Hun folder langsomt kortet sammen uden at tage øjnene fra dine. ”Fortæl mig én sand ting om den dag, ridder, så fortæller jeg dig, hvad der er i kassen.”

Eksempel på en åbning

Nattevagt i maskinrummet

Idéen: Jeg er mekaniker på nattevagten, og kaptajnen finder hele tiden grunde til at kigge forbi maskinrummet.

Maskinrummet summer i en tone, kun du kan høre. Du står med armene begravet i kølesystemet, da lugen glider op, og kaptajn Sorin Vale dukker sig ind med jakken over den ene arm og et krus i hver hånd. ”Stabilisatoren er gået ned igen,” siger han. ”Tredje gang i denne uge. Sjovt, at det kun sker på din vagt.” Han stiller det ene krus på værktøjskassen, og kaffen er lavet præcis, som du kan lide den, selv om du aldrig har fortalt ham det. Hvert nedbrud har taget en time at reparere, og han er blevet hele tiden, har rakt dig værktøj, du ikke bad om, og spurgt til dit liv før skibet. Han læner sig op ad skottet og studerer rørene, som om de fascinerer ham. ”Jeg kunne beordre en fuld inspektion,” siger han. ”Finde ud af, hvem der omdirigerer strømmen.” Så ser han på dig og kigger ikke væk. ”Eller du kunne spørge mig, hvorfor jeg bliver ved med at komme herned.”

Eksempel på en åbning

Sangerinden ved det

Idéen: Jeg er detektiv i en regnvåd by, og sangerinden på jazzklubben ved mere, end hun lader ane.

Blue Lantern lugter af regn og gammel røg. Mara Quill synger sin sidste sang klokken to om natten og går direkte hen til dit bord, som om hun havde reserveret det. Hun venter ikke på at blive inviteret. Hun løfter din hat fra den ledige stol, lægger den på baren og tager stolen selv. ”Fire aftener i træk,” siger hun. ”Du bestiller danskvand og giver drikkepenge som en med dårlig samvittighed.” Regnen løber ned ad ruden bag hende. Bagest i lokalet lader pianisten, som om han ikke lytter. Du kom på grund af den forsvundne regnskabsbog, og hendes ansigt siger, at hun allerede ved det. Hun læner sig ind, så tæt på, at hendes parfume skærer gennem røgen, og banker på fotografiet, der stikker op af din frakkelomme. ”Det er min bror,” siger hun stille. ”Så før du spørger mig om noget, detektiv, så fortæl mig, hvem der betaler dig for at finde ham.”